Opgradering af OpenPublic Web-løsninger til Umbraco 7

Opgradering af OpenPublic Web-løsninger til Umbraco 7

I løbet af efteråret 2015 opgraderer alle kommuner fra vores udviklingsfællesskab fra Umbraco 6 til Umbraco 7. Helsingør Kommune er som den første kommune i OpenPublic udviklingsfællesskabet gået live med Umbraco 7 konverteret backend. Dette giver Helsingør Kommune en endnu stærkere og fremtidssikret webløsning. 

Med konverteringen har Helsingør fået en mere simpel, intuitiv og responsiv backend, der gør systemet langt mere brugervenligt for deres redaktører. OpenPublic Web-løsningen opbygget i Umbraco 7 har den samme stabile OpenPublic kerne, men en ny og forbedret brugergrænseflade. Umbraco 7 har desuden forbedret navigationen og søgningen på det enkelte site, hvilket er en gevinst for både redaktørerne i backenden, men også brugerne af sitet. Derudover har Umbraco 7 et langt hurtigere initialt load og langt hurtigere sidevisning. Et sidste element er, at det nye Umbraco 7 bidrager til en styrkelse af en række specialfunktioner og et stigende antal af ekstra features og funktioner i backenden.