Features

OpenPublic Web indeholder en række nøje udvalgte features og værktøjer, der assisterer og hjælper redaktørerne i deres daglige arbejde. Nedenfor finder du et udpluk, og der kommer løbende nye features til.


Web governance

Få alle relevante data samlet på ét dashboard. Dette inkluderer en direkte integration af data fra Google Analytics, så du bl.a. får vist besøgstal for den enkelte side, oversigt over brudte links og senest redigerede sider.

Integrationer

Ét CMS, der favner flere systemer. OpenPublic Web er baseret på den udbredte .NET teknologi, og der er derfor stor mulighed for at integrere platformen med andre systemer. Desuden har du også mulighed for integration af borgervendte services som f.eks. borger.dk og Kultunaut.

Globale elementer

Genbrug elementer på tværs af sitet. Ved at oprette globale elementer kan du foretage ændringer, som slår igennem på alle tilknyttede sider – f.eks. ved oprettelse af en højreboks med tekst og billede.

Kommentarer

Gå i direkte dialog med borgerne. Kommentarfeltet i OpenPublic Web giver borgere mulighed for at kommentere på f.eks. nyheder og arrangementer.

Sociale medier

Giv borgeren mulighed for at dele indhold på sociale medier. I OpenPublic Web er det muligt at aktivere funktionen ”deling på sociale medier” på de enkelte sider, så borgerne får mulighed for at dele indhold fra kommunens hjemmeside.

Feedback

Få brugerfeedback på dit indhold. Det er muligt at aktivere en feedbackfunktion på alle sider og dermed få feedback som f.eks. forslag til forbedringer, problemer med siden eller ros af indhold. Den enkelte redaktør har desuden adgang til brugerfeedback i back-enden.

Nyhedsbrev

Udsend nyhedsbreve enten manuelt eller automatisk. Nyhedsbrevsfunktionen i OpenPublic Web, som er baseret på trediepartssystemet MailChimp, tilbyder borgeren at abonnere på en nyhedsliste fra kommunen eller til at abonnere på nyheder inden for et givent område.

Abonnement

Giv borgeren mulighed for at abonnere på indhold. Med OpenPublic Web kan borgeren abonnere på givne sider – f.eks. om lukkedage i kommunens daginstitution eller om udbud fra kommunen.

Facetteret listevisning

Kan bidrage til at skabe et mere struktureret website i forhold til sortering og prioritering af de forskellige informationer på de enkelte sites. Borgeren får mulighed for at lave en selektiv visning af de forskellige listedata på websitet, da der kun vises relevante informationer ud fra borgerens eget valg. Dette bidrager til at skabe en mere struktureret platform, hvilket også er tidsbesparende for borgerne.